Vi har brug for din hjælp!

Vi søger i øjeblikket testpersoner til vores koncept og inviterer jer til at være med i udviklingen af vores kommende missioner.


Deltagelsen er gratis. For at komme i betragtning, skal I blot kontakte os via formularen nederst på siden. Vi udvælger herefter 3 deltagere, som vil modtage en gratis pakke til en værdi af 299 kr.


Som deltager håber vi, at I vil dele jeres oplevelse med os, så vi kan sikre, at alle får en fantastisk oplevelse.


De bedste hilsner
Den Hemmelige Agent

No. 01

Om os

Velkommen til "Den hemmelige agent" – et unikt koncept skabt for at vække den indre agent i os alle. Hos os tror vi på, at alle besidder en hemmelig agent, som bare venter på at blive aktiveret. Uanset om du er en erfaren agent eller lige er begyndt, har vi missioner designet til at udfordre og underholde dig og dine nærmeste.


Vores koncept bygger på spændende lege og udfordringer, vi kalder missioner, hvor du som den hemmelige agent skal redde verden. Disse missioner er skabt til at give en sjov og mindeværdig oplevelse, som du kan nyde sammen med din partner, venner eller familie.


Ideen til "Den hemmelige agent" opstod, da min kæreste og jeg begyndte at lave små escaperooms som en del af vores fødselsdags- og julegaver. Hvert år skabte vi små missioner, der indebar at løse hjemmelavede gåder og åbne skjulte kasser for at finde den endelige gave. Gennem årene har vi udviklet og professionaliseret vores koncept, så gåderne er blevet mere advancerede og sjovere.


Selvom vi begge er godt inde i voksenlivet, har vi bevaret vores barnlige sjæl og passion for leg. Vores mission er at minde alle om, at man aldrig skal stoppe med at lege – uanset alder. Derfor er vores oplevelser designet til den voksne aldersgruppe, som ofte glemmer vigtigheden af leg i hverdagen.

Med "Den hemmelige agent" ønsker vi at tilbyde en underholdende og anderledes måde at give gaver på eller blot en god aften, hvor vi sørger for underholdningen.


Vi håber, at vores missioner vil inspirere jer til at genfinde glæden ved leg og skabe uforglemmelige oplevelser sammen. Tag på en spændende rejse som den hemmelige agent du er, og lad eventyret begynde!


No. 02

Kontakt os

Har du spørgsmål, ideer eller ønsker? Skriv til os her eller på Instagram, vi elsker at høre fra dig!

 
 
 
 
unsplash